Gå til hovedindholdet
Jobstafet Log ind
keyboard_arrow_left Tilbage til søgningen

Nyoprettet stilling med ansvar for fodring og vedligehold

 

Har du lyst til en spændende stilling med ansvaret for fodring og vedligehold på en økologisk virksomhed i hastig udvikling og med et stort fokus på dyrevelfærd og grøn omstilling?

 

Gram Slot har 1250 malkekøer fordelt på 3 besætninger. Vi søger en erfaren højre hånd til Nybøl, vores besætning i Gram med snart 450 køer. Nybøl er den af vores ejendomme, der oftest får besøg af gæster og som er vært for de fleste rundvisninger. Byggeri af et nyt staldafsnit er næsten færdigt, og der er netop etableret skovlandbrug på Nybøls marker driftsleder.

 

Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder vil primært bestå af fodrings- og vedligeholdelsesopgaver samt i begrænset omfang opgaver i stalden (malkning, kælvninger, lyse af mv). Din stillingsbeskrivelse vil som udgangspunkt indeholde:

Fodringsrelaterede opgaver og ansvar:

  • Fodring af køer og goldkøer
  • Styring af afgræsning i samarbejde med din driftsleder og Gram Slots kvægbrugschef. Erfaring med afgræsning er derfor en fordel, men ikke et krav, vi sørger for god oplæring og støtte i det omfang, du har brug for
  • Sikre et konstant overblik over foderbeholdninger og foderforbrug, bla. igennem cow-connect
  • Deltage i grovfoderensilering og med særligt fokus på grovfoderkvaliteten
  • Flytte vandingsmaskiner i afgræsningssæsonen
  • Optimere mælkeproduktionen med afsæt i fodring – dette arbejde vil foregå i et tæt samarbejde med ejendommens driftsleder, Gram Slots kvægbrugsleder samt kvægbrugskonsulenten

Vedligehold:

  • Ansvar for vedligehold af maskiner (i samarbejde med vores smede)
  • Mindre vedligeholdelsesopgaver i stalden og på bygningerne (større opgaver varetages af vores håndværkerteam)
  • Få ejendommen til altid at fremstå pæn og ordentlig

Arbejde i stalden (begrænset omfang):

  • Indgå i malkningen og de daglige rutiner i stalden i stalden hver anden weekend og i ferier, når driftslederen har fri. Her fungerer du som stedfortræder for driftslederen, så det er vigtigt, at medarbejderne altid kan få kontakt til en af jer
  • Hjælpe driftslederen med eksempelvis kælvninger eller andet akut arbejde, når behovet opstår

Vores forventninger til dig er, at du:

  • Har praktisk erfaring med fodring, og sætter en ære i præcision, både ifm foderblanding samt ved styring af grovfoder- og råvarelager
  • Har hænderne skruet rigtig på, og erfaring med vedligeholdelse af bygninger og maskiner
  • Er et ordensmenneske, der vil gå forrest i at få besætningen til altid af fremstå ordentlig
  • Har fokus på mælkeproduktion og god dyrevelfærd
  • Har god energi, er løsningsorienteret, og har let ved at indgå i et tæt samarbejde med driftsleder og ansatte på gården. Vi prioriterer højt, at alle taler pænt med, til og om hinanden.
  • Taler og skriver dansk
  • Støtter op om de dyrevelfærds- og klimatiltag, der sætter i værk. Erfaring med økologi er en fordel, men ikke en nødvendighed.

Ordnede forhold, og løn efter 3F overenskomst. Arbejdstid aftales med driftslederen, men du forventes at arbejde hver 2. weekend. Tiltrædelse hurtigst muligt. Mindre bolig ved gården tilbydes.

 

Ring gerne med spørgsmål til kvægbrugschef Lauge Klarskov (tlf 42964717) eller send din ansøgning og CV til kvaegbrugsleder@gramslot.dk

Opret bruger eller log ind for at se
kontaktoplysninger på arbejdsgiveren

Opret gratis profil Log ind
Søg jobbet

Ansøgningsfrist: Snarest

Dit næste skridt


Fakta

Arbejdsområde

Malkekvæg

Stillingstype

Faglært landmand

Sprog

Dansk

Økologisk bedrift

Ja

Arbejdstider

Fuldtid

Weekendarbejde

Hver 2. weekend

Bolig tilbydes

Lejlighed/hus

Arbejdssted 6510 Gram

Opslået 25.06.2024

Ansøgningsfrist Løbende samtale

Jobstart Snarest

Job ID 19899

Opret jobagent På baggrund af dette job